Smartlog v3 » Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER » Ulven kommer, ulven kommer!
Opret egen blog | Næste blog »

Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER

En del af Dansk Kommunikationsforening ............................... Her blogger UngKom. Giv din mening med på vejen.

Ulven kommer, ulven kommer!

13. Apr 2008 07:52, ungkom

Der er ikke noget som at male fanden på væggen. Og hvor er det skræmmende, når medierne kan det så gennemførende, at et helt land, i hvert fald i et par dage, ikke snakker om andet. Jeg tænker selvfølgelig på Jeppe Kofod-sagen.

Der er ingen tvivl om, at man kan mene en masse om, hvorvidt det var i orden eller ikke i orden (og det gør jeg bestemt også), men er sagen egentlig ikke den, at det var en uperspektiveret diskussion, der kørte i medierne? Min opfattelse er, at den dominerende diskurs gik på, at manden var SKYLDIG, et dumt svin og ikke værdig til dansk politik. Det er måske rigtigt, men har vi diskuteret hvilke, vel at mærke vandtætte, argumenter, der ligger til grund for dette?

Dette kunne, i mine øjne, have løftet sagens relevans, men samtidig overskygger det ikke en anden vigtig pointe. Medierne er fantastisk gode til at råbe ”ulven kommer”, men når det er så bette en ulv, som i dette tilfælde, gider folk så lytte, når den rigtige ulv kommer? Zoomer vi ud, er verdensbilledet faktisk, at der dør folk as we are speaking, og en stor del af verdens befolkning oplever ikke mæthedsfornemmelse flere dage i træk. Det er ikke fordi, jeg mener, medierne skal eksponere dette i over kill stil, men er det ikke lidt tankevækkende, at vi i Danmark kan bruge så meget krudt på så utrolig små historier?

Marianne, formand Ungkom Nordjylland

Kommentarer

  1. Maria, Nordjylland
    15. Apr 2008 09:52
    1

    Danmark er et lille land. Vi ser ikke så meget ud mod resten af verden, som man kunne ønske. Jeg tror, det blandt andet er derfor, at medier skaber en sådan storm, når Kofoed laver et sådan 'stunt'.

  2. Martin Lund
    17. Apr 2008 10:58
    2

    Sammenligningen mellem store og små problemer er en fejlslutning. Vi ved der er krig, vi ved der er hungersnød, men vi orker ikke at få det at vide hver dag - specielt så længe det er politisk tabu at tale om den egentlige forstærkende årsag til verdens problemer, nemlig at vi er for mange mennesker på planeten. Noget andet er så at sensationsmedierne har fået de andre medier til at tro at Jeppe Kofoeds lavtsiddende scoring er et vigtigt tema for den offentlige dabat. Det er den ikke.

Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede