Smartlog v3 » Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER » Twitter og Jaiku - a' hva' for noget?
Opret egen blog | Næste blog »

Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER

En del af Dansk Kommunikationsforening ............................... Her blogger UngKom. Giv din mening med på vejen.

Twitter og Jaiku - a' hva' for noget?

18. Sep 2008 00:46, ungkom

Og ikke mindst hvorfor? Det kommer jeg tilbage til. I første omgang kræver disse to begreber måske en nærmere præsentation. Nu har blogosfæren nemlig mødt sin konkurrent – en konkurrent, der tilgodeser vores allesammens travle, hektiske hverdag, for ikke at overse den lettere paniske, allestedsnærværende ”jeg er bagud med at opdatere alt”-følelse. 

På twitter.com og jaiku.com kan man nemlig nu med maximalt 140 tegn tilkendegive sine tanker, meninger, følelser, fysiske tilstand, eller hvad end man nu måtte ønske at ytre sig om. Præcis som på en blog, blot ”snappier”. Den opdaterede læser vil dog her kunne påstå, at sååååå forfærdelig nyt er det her fænomen da heller ikke – nej, nej – men nyt for mig, og efter min kontaktflade pr. mail at dømme, er det da også kun to ud af 200 kontakter, der er hoppet om bord i ”twitter-båden” med mig (– har selv samme service været så elskværdig at oplyse mig om).

Men hvorfor er vi sejlet til søs i den her skude? Personligt er det nysgerrigheden, der har flået redningsvesten ned fra min hylde og sendt mig af sted. Men en dans på rosévin og åkander er det ikke just (endnu?). Blandt andet fordi et fåtal af mit netværk er på, og det til gengæld er temmelig ligegyldigt for mig, at fx ”Christopherbird” melder ud: “I feel normal this morning! Hopefully I can start running again tonight.”. Good for you, tænker jeg. Men hvad skal jeg bruge det til?

Måske skal jeg ikke bruge de andres status til noget what so ever – måske er det bare den dybere mening, at Twitter dækker mit eget behov for at fortælle omverdenen, at jeg faktisk eksisterer – tænker, mener, synes, føler noget. Hvad end det så er. Og om det omhandler en faglig nød, jeg ikke kan knække, en plet jeg ikke kan få af i vask eller at jeg er glad, fordi solen skinner i dag. Måske er det fuldstændig fløjtende ligegyldigt, om der nogensinde er nogen, der følger ens virtuelle moves – blot det, at man kan udleve dem, udgør måske essensen.

Hmm, jeg grubler videre og giver Twitter et par dage mere i testzonen. Om ikke andet kan jeg da føle mig eksisterende imens. Og fortælle hele verden om det på twitter.com ;-)

/Marianne 

Bestyrelsesformand, Ungkom Nordjylland

 

Kommentarer

  1. /many
    18. Sep 2008 07:18
    1

    Twitterindholdet behøver ikke nødvendigvis være vedkommende; det interessante er, hvad det strenge formkrav (maks. 140 tegn), gør ved sproget. Udtrykket destilleres til syntese og selv umiddelbart uvedkommende, private hverdagsforteelser får haikulignende liv.

    Eller den korte version: Twitter fordrer sproglig umage.

  2. Marianne
    18. Sep 2008 09:54
    2

    - og det er jo cool. Men hvad med indhold og relevans? Det er dén krølle, jeg har svært ved at regne ud ved twitter...

  3. /many
    18. Sep 2008 16:33
    3

    Relevansen kommer, når sproget rører ved andre end afsenderen. Måske i det øjeblik man mestrer at udtrykke sig personligt, men ikke privat.

Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede