Smartlog v3 » Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER » Hønen eller ægget?
Opret egen blog | Næste blog »

Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER

En del af Dansk Kommunikationsforening ............................... Her blogger UngKom. Giv din mening med på vejen.

Hønen eller ægget?

9. Jun 2008 21:33, ungkom

Evnen til at kommunikere såkaldt 'strategisk', var hvad jeg lærte på min bachelor (blandt andet). Vi fik læst og påskrevet om hvorledes vi skulle styre, tilrettelægge og kommunikere information på en måde der i sidste ende ville give os succes og goodwill i den virkelige verden. Man kan så spørge sig selv om denne 'strategiske' tilgang i virkeligheden bare er en form for skjult spin/fordrejning/leg med sandheden. Et tænkt eksempel: Du får til opgave at undersøge din virksomheds miljøtiltag. Du finder i processen ud af, at virksomheden ikke har foretaget nogen egentlige miljøinvesteringer de seneste 10 år, men at der til gengæld har været iværksat adskillige effektiviseringsprojekter ifølge LEAN filosofien. Formålet med LEAN projekterne var ikke at skåne miljøet, nedsætte udslippet af Co2 eller at skære i energiforbruget, men simpel omkostningsminimering. At projekterne så har haft en positiv miljømæssig effekt, er så en helt anden sag, eller er det? Mit spørgsmål til jer er: Kan den 'strategiske' kommunikatør da med en god smag i munden sige at virksomheden har foretaget miljøinvesteringer? Er det en legitim måde at styre kommunikationen? Er det i virkeligheden den gode gamle 'hønen eller ægget' diskussion? Så længe effekten er positiv, er hensigten da lige meget?

 

// Simon

Kommentarer

  1. /Anna
    11. Jun 2008 13:29
    1

    Det er vel langt henad vejen mere et spørgsmål om målet helliger midlet eller omvendt. Er det legitimt for ikke at sige moralsk og etisk korrekt at italesætte en nærmest tilfældig investering som et strategisk veltilrettelagt projekt?

    For at fortsætte med det tænkte eksempel - er det da ikke netop den strategiske kommunikatørs opgave at finde de historier om virksomheden, der vil være gavnlige at profilere sig på?

    Troværdigheden får stor betydning i det tænkte eksempel - bliver man afsløret (eller framet) som en "snyder" i det tænkte eksempel, har det jo ingen effekt - i hvert fald ikke en positiv...

    Men kommunikatøren skal vel langt henad vejen gøre sig klart, hvad målet er, og hvordan midlet ser ud, og hvor det stammer fra.

Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede