Smartlog v3 » Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER » Høfligheden og de uskrevne kommunikationsregler
Opret egen blog | Næste blog »

Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER

En del af Dansk Kommunikationsforening ............................... Her blogger UngKom. Giv din mening med på vejen.

Høfligheden og de uskrevne kommunikationsregler

2. May 2008 18:33, ungkom

”Nej, jeg gider ikke lige sende ham en mail. Skriver lige over Facebook. Så kan han selv bestemme, hvornår han vil svare”. En sådan kommentar fik jeg fra veninden i går, efter hun havde summet lidt over, hvordan hun skulle kontakte sin nye fyr.
Jeg gider ikke sende en mail? Hvad betyder det nu? Er mail allerede blevet for meget? Sådan lidt for seriøst og presserende?

Det virker som om at vi, i den evigt ekspanderende, pulserende og individualist-dyrkende IT verden, hele tiden er opmærksomme på ikke at presse andre for meget. Vi må endelig ikke støde hinanden, og opfører os ufatteligt høfligt og sobert, når vi for eksempel skriver på hinandens Facebook Wall.

Og egentlig giver det jo mening. For tænk sig hvis vores iver efter at være superindividualister skulle ende i, at vi faktisk bare sidder alene helt uden venner. Mennesket er et flokdyr, og derfor er vi nødt til at sørge for, at flokken ikke udstøder os blot på grund af dårlig socialisering på nettet.

Folk ringer heller ikke til hinanden mere. Jeg kan tydeligt høre den der 2 sekunders stilhed i den anden ende af røret, som er resultatet af dyb overraskelse, forundring og ”hvad mon der er sket, siden hun ringer”. Men hvor er det en rar følelse, når folk faktisk bare ringer for at høre, om man har det godt. Sådanne mennesker ryger direkte ind på min ”top-best-friends” Facebook liste.

Jeg gætter på, at det dybest set handler om respekt for andre mennesker og deres dyrebare tid. En mail skal vi helst svare på samme dag. Et telefonopkald kræver, at vi tager øjeblikkelig stilling. Og det kan vi åbenbart ikke forlange længere – og her er paradokset; kommunikationen kan foregå overalt og fuldstændig upåvirket af tid og rum – et resultat af kravet om hurtige beslutninger og stillingtagen. Og nu kan man næsten ikke sende en mail længere, fordi man så kræver, at modtageren trykker reply med det samme. Eller allerhøjest samme dag.

Min veninde burde nok ringe til ham fyren. Eller i hvertfald sende ham en mail.

Liv Bossen 

 

Kommentarer

  1. Rasmus
    13. May 2008 22:44
    1

    Super indlæg,

    Jeg er helt enig i, at det er lidt af et paradoks - jo flere muligheder vi har for at kommunikere - jo mere isoleret føler vi os, hvis ingen har kontaktet os inden middag...

    Det mindste folk kan gøre er da at videresende et "personligt" facebook knus eller bare en sølle smiley på messenger - det er da ikke for meget forlangt... Jeg ved jo de er online... (også selvom Statusbaren siger noget andet)

Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede