Smartlog v3 » Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER » Du bestemmer morgendagens retskrivning
Opret egen blog | Næste blog »

Store og små kommunikationsindfald fra UNGE KOMMUNIKATØRER

En del af Dansk Kommunikationsforening ............................... Her blogger UngKom. Giv din mening med på vejen.

Du bestemmer morgendagens retskrivning

21. Mar 2008 15:50, ungkom

I modsætning til hvad mange måske tror, sætter Dansk Sprognævn ikke normerne for det danske skriftsprog. De beskriver det som det bruges, og ændrer så retskrivningen i overensstemmelse med ”gode og sikre sprogbrugeres” udbredte sprogbrug. Det er os kommunikatører, journalister, webskribenter, stjernebloggere, tekstforfattere, redaktører og formidlere, og vi lever ikke op til ansvaret. Muligvis fordi vi ikke ved at vi har det.

Sproget bør udvikle sig med tiden, men det er ikke nødvendigvis alle ”gode og sikre” sprogbrugeres skriftsproglige fejl og mutationer der udgør forbedringer af sprogets kvalitet og konsistens.

Selv helt oppe på morgenavis-niveau begynder mål og mening at krakelere i det små. Man kan altid smile når man ser en skævert som ”hun tog til genmægle” – en fejl jeg så på dr.dk, og som afslører en manglende refleksion over ordenes betydning. Eller at noget ”vil lykkedes”, som var gået forbi Politikens korrektur fordi aviserne snart heller ikke længere kan bøje den passiv i nutid og datid.

Mere problematisk er den fragmentering af sammensatte navneord som griber om sig efter angelsaksisk påvirkning, og som truer sprogets fundamentale system. I en mellemrubrik på dr.dk hed det fx en ”DR Medvirken”, ikke fordi det var et egennavn, men fordi de talte om Don Øs medvirken i et DR-program. Skribenten har altså på et eller andet niveau været bevidst om den manglende bindestreg, men i stedet for at skrive ”DR-medvirken” har han importeret erhvervslivets misforståede egennavnsfragmentering (fx Dansk Cykle Union) og kompenceret med stort bogstav efter mellemrummet. Jeg tror ikke at noget andet land sjofler sådan med deres eget sprogs grundlæggende struktur. Kig på de tyske virksomhedsgavle næste gang du kører med tog eller bil ned igennem.

Næsten lige så problematisk er den sværgen til et kommasystem som ingen – gentager: ingen – kan sætte på en måde som er både korrekt og tilfredsstillende. Og som, hvis man blot sætter det efter huskeregler, obstruerer mere mening end det støtter. Hverken nordmændene eller svenskerne sætter grammatisk komma. Derfor har de heller ikke så højrøstet en kommadebat – for de har ikke noget problem. Det har vi.

En sikker betingelse for sprogets overlevelse på længere sigt er at vi holder af det og gider bruge det. Og en sikker betingelse for at vi gider bruge det og holder af det, er at det er meningsfuldt, nuanceret, smukt og fristende.

Derfor er der behov for en gennemgående kultivering af den sproglige bevidsthed blandt alle der publicerer tekst professionelt. Det vil jeg arbejde for.

Martin Lund
Retskrivningspolitiet

Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede